Dynamisk topproducent der ledes af unge Christopher Neumeister. Intense, rene, balancerede og udtryksfulde hvidvine, på ekstremt flot niveau.

Neumeister, beliggende i det sydøstlige Østrig, er den typiske historie om de unge der tager over efter forældrene – OG sætter fart på udviklingen.

Christopher arbejder økologisk og bruger masser af tid på markarbejdet. Deres marker er mange mindre parceller, med forskellige terriors i hele Vulkanland området. Stokkene har en høj snit alder, er oftest på øst eller vest vendte marker. Så de får ikke optimalt sol. Det giver til gengæld en længere og køligere vækstsæson, som giver mere intensitet i vinene.

Druerne håndplukkes, som området foreskriver, og maceration med skallerne i 20-40 timer. Herefter presses der ved lavt tryk (1,2 bar), da der allerede er ekstraheret under macerationen. Mosten gæres med egen gær og ligger efter gæring ”Sur Lie” i mindst 5 mdr.

Alt dette kompromisløse arbejde resultere i noget af det bedste vin fra Østrig.

**** Falstaff