Alto Adige eller Südtirol som det også kaldes, ligger i det nordligste Italien, helt oppe imod Østrig. Tager man over Brennerpasset mod syd, kører man gennem den smukka Adige dal. Her ligger marker med vine og frugttræer på begge sider. På høje og stejle skrænter, hvor man næsten bliver forpustet af at tænke hvordan arbejdet foregår her.

Vinene herfra, drikkes som I resten af Italien meget lokalt. Men store og virkelig dygtige cooperativer, sørger for større mængder af vine, som eksporteres, og derved er området ret kendt uden for Italien også. 

De hvide vine er lavet på druer som Silvaner, Riesling, Pinot Bianco, Kerner, Pinot Grigio og Chardonnay. De er lette og elegante, men har en god krop og fylde. Oftest uden fadlagring. Særdeles velegnede til mad.

Rødvinen er på druer som Schiava (syn Vernatsch) Lagrein, Pinot Noir & Teroldigo. Også her i den lette afdeling, men med meget farve og intensitet.

Niveauet er meget højt i regionen. Arbejdet med de stejle marker, aspirere ikke til discount vine. Derfor er det naturligt at give den gas på kvaliteten.