Fantastisk vinområde på den Amerikanske vestkyst.

Oregon er landbrugsland og øl område. Men også vinområde, dog ret ungt. Der begyndte først at ske noget seriøst i 1965 da David Lett (Eyrie Vineyards)  plantede i Dundee Hills, i det nordlige Willamette Valley - Oregons hovedområde. Pinot Gris, iøvrigt den første Pinot Gris i Amerika, samt Pinot Noir, begge af den europæsike art vitis vinifera. Siden fulgte flere vinhuse med, men dog i meget roligt tempo. Ofte var det juletræes plantager der måtte lade livet til vinmarker.

Mod syd i Oregon ligger Umpqua & Rogue Valley, mod nord Colombia Gorge og Walla Walla (som deles med nabo staten Washington) Willamette Valley i midten, er hovedområdet, der igen er opdelt i 9 mindre regioner med Dundee Hills som det mest kendte.

I 1980 var der 11 vinhuse i Oregon, 1990 35 stk. Og i 2007 ligger tallet på ca 200. Nu er man tættere på 1000 huse/projekter.

Hvordan David Lett fra vinhuset Eyrie har set potientialet i området, vides ikke. Området fik stor bevågenhed, da en af hans Pinot Noir vine vandt en smagning mod store Bourgogner - i Bourgogne. 

Pinot Noir & Chardonnay er hoveddruerne her. Pinot Gris, Pinot Blanc gør sig også godt. Stilen i alle vinene er kølig, elegant og intens.