Spændende område der ligger i "hjørnet" af Languedoc, 30 km nord for Bezieres, lige hvor Massif Central begynder at knejse sig op.

Området dækker 1800 ha vinmarker, primært på skifer jord. Det sammenholdt med vinmarker i 300-600 moh giver en mere frugtig, mineralsk og kølig stil end resten af Languedoc.

Klimaet er solrigt og varmt, men bliver modereret af kølige vinde. Skifer jorden absorbere varmen om dagen, afgiver den om natten og giver en jævn modning over hele døgnet. Nogle winemakere i området, siger det er hemmeligheden bag de komplekse vine fra Faugeres.

80% af vinene er rød, baseret på druer som Carignan, Cinsault, Grenache, Mourvedre & Syrah. De hvide er sammensat af Rousanne, hvid Grenache, Marsanne og Vermentino