Valencia regionen på den Spanske sydøst Middelhavskyst, er for mange et ukendt vinområde. Ikke desto mindre er det et ekstrem spændende og varieret vinområde. 

Området deles i 4 mindre zoner. Lige fra kystnært lavland med ekstrem varme, til vestligt beliggende områder med op til kølige 1.100 meter moh. Jordbunden variere over sand, stort grus, kalksten, rødligt ler og aflejrede flodbund.

Grundet det varme og tørre klima, er det småt med sygdomme, så Valencia regionen har alle forudsætninger for at blive Spaniens økologiske førende område. Hvilket antal af øko omlægninger for tiden også er tegn på at den bliver.

En bred vifte af lokale, regionale og internationale druer er tilladt i Valencia. Særlig lokal og interessant er den røde Bobal drue. Cabernet Sauvignon og Syrah gør det også fremragende her. Ligesom Sauvignon Blanc i de køligere egne giver utrolig lækre resultater.