Okanagan Valley

Okanagan Valley

Dalen blev ligesom det vestlige USA bosat i 1850erne, af primært europære. Som et af de få steder gik det fredeligt for sig i forhold til First Nation´s folkene.  

De nye Canadiske beboere fandt hurtigt ud af at frugt var den mest succesfulde afgrøde. I takt med at frugt plantagerne voksede, blev der også plantet vinstokke som frugt, men ikke til vin. Det var de de indføde Amerikanske druer og enkelte hybrider der blev benyttet. Efterhånden kom der også en produktion igang, og man opdagede et stort potientiale i dalen. I 1980erne havde næsten alle fokus på den ædle europiske Vitis Vinifera plante

Området ligger midt i British Columbia. 300 km direkte øst fra vestkysten, inde midt i bjergene. En lang dal på 160 km fra USA´grænse i syd og direkte nord på udgør Okanagan Valley. En lang sø udgør midten af dalen de øverste 100 km. I bunden bliver den til en flod og enden til sidst i endnu en lille sø.

På den strækning er der en ekstrem variation. Der er mærkeligt nok ikke lavet en officiel inddeling af dalen, så de områder jeg nævne er fra egne iagttagelser. I nord er det meget lig vindrykning som i Danmark, og i syd er det som midt i Spanien, lidt af en forskel !!!

Fælles for hele dalen er dog at der er tørt alle steder, og der falder stort set ens nedbør overalt, der dog begrænser sig til sjældent over 30 cm årligt. Derfor betegnes dalen som ørken. Specielt sydpå er det ikke undervurderet. Juli og August er meget varme, med gennemsnits temperature omkring 30 grader, der kan svinge sig op til 40 grader og der er lange dage med massere af sol. Nætterne er kølige. disse temperatur svingninger gør at druerne ikke bliver "brændt" men kan bibeholde frugt og aroma. Det giver en kort intens vækstsæson, som er meget sårbar. Sen forårs frost og tidlig vinter er noget at det de gæve vindyrkere her skal slås med.

Undergrunden er granit fra istiden, med forskellige aflejringen ovenpå i mindre mængde, varierede fra del til del. De fleste marker ligger tæt på søerne, for at få stabilieten i klimaet derfra.

 Allernordligst ligger byen Salmon Arm. 50 grader nord !!! en del køligere her end resten af dalen, Alm. Druer som Gamay, Pinot Noir og Chardonnay kan modes nogenlunde, men de høstes først sidst i november. Blandings druerne som Kerner, Optima, Siegerrebe, madeleine, samt hybrien Maréchal foch giver lokale vine, i en meget let og syrlig "så som så" kvalitet Men der arbjedes seriøst heroppe, med at finde passende marker og varme i de gamle smeltevands bakker fra istiden.

Sydover indtil byen Vernon er det meget småt med druer. De har altid været der, fra gammel !!! tid som spisedruer, men der bliver næppe dyrket meget til vin.

Mellem Vernon & Kelowna begynder der at ske noget. Okanagan Søen ligger her  midt i dalen, og på øst siden er der massere af de klassiske hvide druer som Pinot Blanc, Pinot Auxerrios, Gewurztraminer og røde af Pinot Noir, Gamay . Selv merlot kan modnes her. Alle marker ligger tæt på søen. Det giver en knap så meget kulde om vinteren og forstærker sollyset mod druerne om sommeren. Alle små procenter gælder i modnings kapløbet. Det er rigtig friske og sprøde vine der kommer herfra. Perfekte til terrassen

Sydover fra Kelowna til Penticton er det vestsiden der er opdyrket. Temperaturen er blevet højere, men også her moderer søen klimaet lidt ned. En kappe af lerjord med vulkansk aske ligger over granit bunden. Og giver en fin mulighed for at giver ekstra kraft til druerne. Der er ikke nogle rød tråd i hvilke druer der benyttes. Det er et stort mix af dem nordfra og dem sydfra, tilsat nogle som Blaunfrankisch, Sauvignon blanc og Riesling. Der arbejdes rigtig meget i denne del for at finde ud af hvad der passer bedst i det lumske klima. Pinot Noir tegner rigtig flot. Da dette område er begunstigste med mange klasse producenter er det næsten altid rigtig god vin. Man sjældent går fejl af.

I bunden af Okanagan søen´s øst side ligger området Naramata Bench. Opkaldt er vejen der går igennem. Et meget interresant områder, beliggende på stejle skråninger ned mod søen. Varmen synes at være tæt på sit højste her, ikke mindst pga den gunstige beliggenhed. Jorden er meget fint ler, som får stokkene til at søge meget dybt efter næring. Det giver nogle af dalens mest fyldige og mest harmoniske vine. Bliver meget spændende at følge fremover.

Længere sydpå kommer Okanagan Falls. I byens sydlige del findes der en smule marker på både øst og vest siden af dalen. Denne del af dalen ligger isoleret i en "gryde" på 7 km´s længde. Herinde er temperaturen mærkeligt nok markant lavere en de omkring liggende områder. Der er ingen sø til at påvirke temperaturen og næsten ingen vinde kommer igennem. Selvom jordbunden er sandet, burde det være glohedt her, men nej. Vinene er stringente og sprøde. Druerne til de bedste mousserende vine i hele British Columbia dyrkes her. Kvaliteten skyldes det lokale kølige klima lige her.

Drue mæssigt er det en kopi af Bougogne. Pinot Noir, Gamay & Chardonnay samt Pinot Gris og Pinot Blanc.

Syd for Oliver begynder en strækning helt mod syd, dalen ud. Hvor det er det varmste område i Okanagan. Juli og August er det ikke unormalt med dag temperature omkring 35 - 40 grader. Og dagene er meget lange, så det bliver til rigtig mange soltimer på kort tid. Dette område kan deles i 3 mindre. Syd for Oliver, på øst siden af floden ligger Black Sage. En stor sandkasse med et sand lag på 100 m. ned til granit bunden. Det giver vine herfra en fin struktur, elegance og en varm glød i smagen. På den anden side ligger Golden Mile. Helt anderledes er der ler, kalk og granit i jorden. Det holder dels på varmen, men også bedere på vandet. Så vinene bliver dalens suverænt kraftigste, men benyttes oftest til blandinger, da de mangler lidt kompleksitet. Helt med syd op til USA grænse ligger der vinmarker med ørkenlandskab i bagrunden ved byen Osoyoos. Lidt et bizart syn krydderet med kaktusser & klapperslager. Sand og granit i jorden holder godt på varmen. Den  nærliggende sø, modere igen temperaturenen.

I de 3 sidst nævnte områder dyrkes Cabernet Sauvignon, Syrah, Melot, Gewurztraminer, Pinot Gris, Viognier, Semillon. Efter et vinhus vandt en anerkendt pris for en Zinfandel vin, Planter mange nu også den drue, sammen med Chenin Blanc, Malbec, Petit Verdot.

En lille sidedal til Okanagan Valley er Similkameen Valley. Beliggende vest for Osoyoos, mod nordvest. Den bliver lidt glemt dels pga, et mere ekstremt klima, men mest fordi alt opmærksomhed er rettet mod de imponerende resultater i Okanagan. Der dyrkes mest hybrid druer her, som oprindeligt har været solgt som spise druer.

Siden 1980erne er næsten alle hybrid vinplanter blevet erstattet af af den "rigtige" vitis vinifera. Det har hævet kvaliteten i regionen mange niveauer.

Et par producenter laver mousserende vine i meget flot stil. Ellers er det rød og hvid der dominere. Icewine laves også de fleste år, men der er for ustabil frost dertil, så oftest skal man hen i januar, før det kan lykkes. 2006 var dog en helt ekseptionel undtagelsen. 24 nov kunne der plukkes perfekte druer til Icewine, hele dagen, da frosten var konstant.

En meget lokal specialitet er en senthøstet vin, som får et skud ahorn sirup, typsik 20 %. Canadian Maple wine kaldes det. Slikken sødt smager det egentligt ok, men man bliver ikke afhænging !!!

Af andre søde sager kan nævnes en port lign sag. Slet ikke dum. Men har intet ud over fremstillingen med en port at gøre

BC har altid haft stor produktion af alverden typer frugt. Så inden vin af druer blev introduceret, var det æble, kirsebær & abrikosvin der blev drukket. Flere vinhuse laver stadig disse vine, og endda en håndfuld har det som deres fokus produktion. En "vin" af frosne æbler lavet nøjagtig som Icewine smager forrygende godt og er meget anbefalelses værdig.