Canada
Canada er for manges overraskelse en vinnation. Man tænker på det gigantiske lands arealer mod nord. Men langs grænsen til USA, hvor et stort flertal af alle Canadier bor, er på samme breddegrader som mellem Europa. Og med mange emigranter herfra, har det været ganske naturligt at lave vin siden de allerførste kom hertil i 1780ern. De første 100 år var det af de indfødte amerikanske vinstokke som Vitis Lambrusca, Riparia & Rupestris man benyttede. Efterhånden indførtes hybrider fra Europa, for at give en bedre kvalitet. I slut 1960erne begyndte man så småt at erstatte dem med den "rigtige" europæiske vinplante Vitis Vinifera. Specielt i 1990erne gik det meget stærkt. I dag er vinindustrien fornyet og ungdommelig, dog med en lang tradition, som igen skal til at finde sine nye rødder.
Landet er dog allerede blevet verdenskendt for sin Icewine. Næsten alle tror at kun Tyskerne kan lave denne gude drik. Men Canadierne har et vinter klima der giver optimale betingelse næsten hvert år, for at producere den stabilt år efter år. Efterhånden er Icewine omtalen blevet så markant at flere producenter savner fokus på deres udmærkede hvid og røde vine. De første kommercielle Canadiske icewines kom til verden så sent som i 1981.
De 2 vigtigste stater er Briths Columbia og Ontario.
Desuden er der Nova Scotia, beliggende helt ud til Atlanterhavet. Her findes der et ret meget moderat klima med 19 grader i snit om sommeren og begrænset vinterfrost. Det er et område der så småt er begyndt at røre på sig. Enkelt vinmarker har Bourgogne sorter, men ellers er det mest hybrider til koldt klima. Derfor ses der endnu ikke store kvaliteter, men flere dygtige winemakere er begyndte at arbejde deroppe. Hybriden L´Acadie Blanc er mest plantet og giver nogle lyse, tørre & sprøde vine.
Quebec er den fjerde vinstat og nok det mest Franske uden for Frankrig. Det kan kun være derfor at de altid har lavet vin her, eller forsøgt på det. 24 grader i snit om sommeren er perfekt, men så rasende koldt nok om vinteren til at slå både hybrider og Vinifera druer ihjel, at det ikke hjælper noget.
Minnesota hybriden er den eneste der kan klare det. Der forsøges igen og igen med nye og forskellige sorter. Og det lykkes da også at få nogle hæderlige vine frem i området ved Montreal.
Et af tricksne er at stokkene op til midt på stammen dækkes med jord inden vinter, så de kan klare et par ekstra graders frost uden at roden bliver ødelagt.
ICE wine : begrebet kommer oprindeligt fra Tyskland. I alt sin enkelthed, går det ud på at udlade at høste druerne til normal tid, men lade dem hænge og vente på at en hård frost sætter ind. De skal plukkes ved -7 grader. Så er vandet frosset i druen, men alle smags stoffer er konsentrede ved presningen. Det forgår ofte i december og endda i januar. Kommer frosten ikke, får producenten intet ud af de druer. Derfor er det et kostbart lotteri han spiller. I Canada er klimaet således at de altid får frost nok til at kunne høste kæmpe mængder druer til Icewine. Nogle producenter laver alene over 100.000 liter årligt. Karl Kaiser fra Inniskillin, Ontario har arbejdet og eksperimenteret meget intenst på at udvikle teknikken så potientialet kan udnyttes fuldt ud. Enkelte producenter arbejder ligefrem kun med Icewine.
Det Asisatsik marked er ellevilde med disse vine. Pga af den "begrænsede" mængde alkohol, fantastiske smag og esklusivitet er icewine blevet en yndet gave artikel i det høflige Japan.
Canada er et land uden mange regler i måden man frembringer vin på. Men så stopper friheds festen også.... total håbløst system, der får burde få nordmænd og svenskere til at ligne fremtids folk. Hvis man f.eks ikke har over 5 tønder land vinstokke, giver det salgs restriktioner. Bla må man ikke eksportere, heller ikke til andre Canadiske Stater. Kommercielt salg til butikker og andre stater sker via et monopol lignende system, med en ret lille fortjeneste til producenten. Derfor er der på alle vinhuse, stort anlagte faciliteter til smagningen og salg af vin, da vinhuset her ikke bare tjener mest, men oftest kan sælge det meste af produktion her. Stor fordel for vinturismen.
VQA (Vintners Quality Alliance) blev dannet i 1989 i Ontario, og hurtigt derefter blev systemet adopteret i BC. Quebec og Nova Scotia har et lignede. Der arbejdes på en løsning, så alle Canada´s vinområder kan løfte i flok. Det største problem er at deres klima jo appellere til visse hybrid druer, som ikke er tilladt i VQA, men de kan næsten ikke dyrke andet.
VQA er en garanti for at vinen er dyrket i det lokale område nævnt på etiketten, opfylder et krav om min. Modenhed. Denne grænser sættes fra år til år, samt gennem smagt og godkendt i et lokalt udvalg På flaskehalsen er der et bekræftende segl.
I Ontario er det obligatorisk at være med & BC kan melde sig til ordningen hvis man opfylde nogle ganske få krav, og ansøge om at få vinen godkendt. Enkelt producenter ansøger ikke om denne ordning (Bla Blue Mountain) selv om deres kvalitet mere end opfylder betingelserne, og de ikke har noget at skjule. Det er et personligt spørgsmål, men også økonomisk, da det ikke er helt billigt at deltage. Det vil give dog anledning til at sælge sine godkendte vine i VQA vinbutikkerne og få reklame den vej igennem.
Står der f.eks "Okanagan" på etiketten, Skal vinen komme 100 % fra den dal. Er Statens navn nævnt, skal alle druerne komme herfra
Nogle producenter laver vin af både Canadisk og indkøbt most (og i enkelte tilfælde friske druer) fra typisk Californien, Australien, Sydafrika, Mexico eller Chile. Disse vine kan være ret ligegyldige. De blev en realitet for at please et voksende marked for vin i 1960erne, og det voksede i 1980erne da mange havde en lav produktion pga. omplantning til Vinifera stokke.
Efter et par hårde vintre i 2004 & 2005 hvor mange vinstokke kapitulerede, blev producenter der normalt ikke arbejder på den måde, nød til det, for at have noget at sælge af, og servicere deres kunder. Disse vine findes typisk hos de største vinhuse og er lette at genkende. Ingen VQA segl på halsen og nævnt som "Cellared in Canada" Fordelen ved dem er at de Canadiske forbruger forsatte med at købe "lokalt" ind, og ikke gå ombord i de Europæisk eller Amerikanske vine. I dag er forbrugerne blevet meget bevidste om de "ægte" Canadiske vine og ynder at ofre flere penge på kvalitet. Så de importerede glider måske lidt ud efterhånden som kvalitet og mængder af de lokale vine stiger. Men de store vinhuser tjener stadig godt på den handel.
Estate winery, kan stå benævnt, hvis man ejer selv markerne hvor druerne kommer fra. Ikke en garenti for ypperlig kvalitet, men niveuet her plejer dog at være en tand højere.
