Maison Julien
Maison Julien er en familieejet vinproducent i Languedoc i Sydfrankrig, hvor vintraditionerne er videreført gennem fem generationer. Familien overtog Domaine de Bachellery i begyndelsen af 1980’erne og udvidede i 2004 med Château de Mus, to historiske vinejendomme i området. Bernard Julien har spillet en central rolle i udviklingen, og siden 2005 har sønnerne Yannick og Brice Julien været en del af ledelsen, hvor Yannick står for vinproduktionen, mens Brice varetager salg og den kommercielle del. Familiens fokus er at kombinere tradition med moderne vinifikation og skabe vine, der fremhæver druernes karakter og Languedocs særlige terroir.