Weingut Knebel er et familiebrug med 7 hektar vinmarker på stejle terrasser omkring Winningen i det nordligste Mosel, hvor der laves top vine i reference klassen, hvilket bekræftedes med indlemmelsen i VDP i 2017.

Alt er håndarbejde, hvilket er en selvfølge for dem, der har set markerne; de ligner mest af alt lodrette bjergvægge. Det er ikke alene en fysisk udfordring at lave vin her fra: det er afsindigt omkostningstungt at lave vine fra et så fjendtligt landskab. Ikke desto mindre leverer vinene stadig god value-for-money. Der er siden 2012 hverken anvendt hverken herbicider eller kunstgødning.

 Knebel laver fremragende vine, helt fra de knastørre til de ædelsøde.